HERMAN BANG
En Stund blev Hendes Naade siddende i Tanker, mens Lygternes Lys flakkede hen over Datterens Ansigt.
Saa sagde hun:
»Er der Nogen?«
Ingen svarede.
Kun den døve Kørbitz sad i den forreste Stue og filerede. Hun var saa øvet, Kørbitz, at hun filerede lige saa godt i Mørke.
»Er der Nogen?«
Paa ny svarede Ingen.
Men saa ringede Naaden, og Schrøder kom ind.
»Gør til Rette til Whisten,« sagde hun.
»Men først kommer vel Symamsellen.«
Schrøder slog det Mahogni-Spillebord ud og satte Sølvstagerne frem.
Frøken Adelheid, der havde gaaet Tur — hun elskede Solnedgang — drejede netop ned i Hovedgaden, da hun kom imod Hr. Hansen, der gik paa samme Fortov.
Han havde aldrig hilst hende før.
»God Aften,« sagde Adelheid.
Og de gik, ad hver sin Kant, begge videre — lidt langsommere.
... Kammerherren kom ud af sin Port sammen med Baron Ryssenfeldt, som til Middag hos Kammerherren havde sat Smag
96
