HERMAN BANG
Det er hans Formening, at Slaabrok ikke er noget Klædningsstykke.
Naar den kinesiske Kop er tømt, begynder Baronens Dagværk.
Han tager de store blaa Konceptpapirs-Ark frem af den kronede Mappe, og han bøjer deres brede Margin med sin magre og fine Haand, før han begynder at skrive.
De mange Aar har gjort ham langsynet, saa han holder Hovedet saa underlig tilbage, mens han skriver møjsomt med sin rystende Haand, der sætter hvert Bogstav hen som i et pludseligt Sæt, som om det kostede ham Anstrængelse; og efter hver Linje stanser han, som var hver enkelt Linje ham et Arbejde.
Men uden at ophøre bliver han ved — de smalle Læber falder helt ind mod de skinnende, indsatte Tænder — i tre Timer, og fylder Ark efter Ark med de usikre og ligesom allerede forflygtigede Bogstaver.
I Huset er der ganske stille.
I Spisestuen sidder Svendsen lige ved Døren til Dagligstuen ubevægelig, ret op og ned, paa en Stol, som havde han endnu jour i Sorgenfris Forgemak.
Ude i Køkkenet færdes Line, der bærer en uhyre mørkebrun Paryk over sit skarlagensrøde og indskrumpede Ansigt, lydløst
126
