LIV OG DØD
i sine Tøjsko. Hendes Formiddag gaar hen med »at holde Køkkenet blankt«. Det kunde dog hænde, at Baronen kunde ville noget og saa' derind. Det er aldrig hændet — uden én Gang om Aaret: Juleaften; naar Baronen og Hr. Majoren nyder Æbleskiverne, kommer Line ind i Spisestuen paa hvide Uldsokker, og hun nejer ved Døren, og hun nejer foran Bordet, og hun nejer, naar Baronen klinker, og Majoren kniber hende i Armen.
»Skaal, Line,« siger han.
Men Nytaarsaften gaar Baronen ud til Line, og foran det skinnende Køkkenbord, hvor der lyser to Vokslys i Messingstager — for i Juletiden til de Hellige tre Konger brændes der hos Baronen altid Vokslys — holder Svendsen sig saa rank, han kan, og Line nejer efter at have afskuppet sine Sko, mens Baronen siger:
»At Line saa maa faa et godt Aar« og Baronen klinker.
»Og Svendsen li'edan: glædeligt Aar.«
Og Baronen gaar igen, mens de to gamle Tjenestefolk bliver siddende, i Skæret af Vokslysene, lige overfor hinanden.
»Ja, hva' mon saa det nye Aar ska' bring'?« siger Line.
»Et Aar ka' bringe meget,« siger Svendsen.
127
