LIV OG DØD
en egen raa Stemme — som den, der har set meget eller alting —;
»Og Verden staar ligegodt, om nogen kan læse det bagefter eller ikke« ...
Der ties lidt.
»Ach ja, ach ja«, siger Majoren, og hans Fip falder ligesom lidt ned mod Brystet:
»Kann schon sein« ...
... Baronen har lukket sine Memoirer om den Højsalige Majestæt, og han svarer paa Majorens Ord kun:
»Saa gaar vi vel«.
»Ja, Baron«, og Majoren humper op. Bag Baronens Ryg skubber han Muffedisserne tilbage, som er gledne frem over Haanden. Majoren maa gaa med Muffedisser — hans Husholderske fordrer det — men han skjuler dem under sine Manchetter, hvis Sølvknapper er en Souvenir fra Landgreven af Hessen.
Majoren havde modtaget dem efter en Parade.
Knapperne var af Sølv. Landgrevens Souvenirs indskrænkede sig bestandig til Sølv:
— Sie sind ein hübscher Kerl bei einer Parade, havde Landgreven sagt, og Majoren gentog det ofte:
131
9*
