HERMAN BANG
sine Øjne«? sagde Majoren, hvis Stemme blev rystende.
»Han har saagu' ogsaa Hænder, Major«, sagde Konferensraadinden med dens Vægt, der véd, hvad hun siger:
»Og en gammel Mand gaar ikke Ungdommen i Vejen med sine Knogler«.
Majoren tav med en fremskudt Fip, der trodsede.
... »Kommer De, Major«, siger Baronen.
Majoren er stanset igen.
De to Gamlinger vandrer i en Time. Saa gaar de hver til sit. Baronen lægger Kabale før Bordet. Det er altid den samme, Prinsessens Kabale, som han om Aftenerne i Havesalen — mens den Højsalige Majestæt spillede Whist — lærte af Hendes kongelige Højhed, Hertuginden af Augustenborg.
Majoren humper hjemad, mens Fippen ustanseligt virrer.
Den eneste Gade, hvor Majoren aldrig stanser, er hans egen: hans Husholderske har Spejl. Majoren skotter til Spejlet, over hvilket der, bag Vinduet, rager en Hovedbedækning frem, ikke ulig en Turban.
»Morgen«, siger han, naar han kommer ind.
Den husholdende Dame har ikke for
134
