HERMAN BANG
»Det er s'gu mærkeligt, det gaar med Bønder som med Hunde: de kan sove til enhver Tid.«
»Men de synder alligevel,« sagde Feddersen: »Begge Opvaskerpigerne er frugtsommelige.«
Der var ingen, der gad smile, men, som om Ordet »Synd« uvilkaarligt havde henledet hans Tanker paa Pastoren, sagde Knuth:
»Hvorfor holdt »Hofmesteren« Tale for Præsten ved Bordet?«
»Det gør han altid om Paasken,« sagde Husets Søn.
»Naa,« sagde Løjtnanten, »saa er det ogsaa derfor, vi fik Sillery — — ellers gi'er I jo Mumm.«
Hofjægermesteren saa' kun Pastoren med Datter — de øvrige »Uundgaaelige« (det var Godsets Benævnelse af Embedsmænd) blev inviteret uden Damer — den første Helligdag ved de tre store Højtider.
Paa disse tre Dage førte han Præstens Datter til Bords og talte ved Stegen for Husets Sjælesørger — han fandt Ordet »Sjælesørger« ved disse tre Lejligheder — der »saa trofast havde delt hans Hus' Tilskikkelser i onde Dage som i gode.«
»Det er en Skik,« sagde Husets Løjtnant,
6
