LIV OG DØD
Linjer gled ud, saa Læberne blev ganske vege og ubestemte i Formen.
»Hvor er han,« spurgte die Gnädige.
»Konferensraaden klæder sig om,« sagde Schrøder.
Det var til Konferensraadens Ridetur. Konferensraaden red endnu.
For et Par Aar siden havde han faaet en ny Hest, en hvid. Den havde gjort Indtryk af at være meget gammel, saa gammel som han selv.
En Dag kom saa Konferensraaden hjem fra sin Ridetur midt ad Gaden. En Lirekasse spillede udenfor Huset. Og pludselig gav det hvide Øg sig til at danse, gøre sirlige Pirouetter med de skinmagre Ben og løfte dem tænksomt i Takten.
Konferensraaden sad hjælpeløs paa det kunstfærdige Dyr.
Der blev Opløb.
Den gamle Araber havde gjort Cirkus-Tjeneste.
Die Gnädige havde siddet ubevægelig ved sit »Spejl«.
Da Konferensraaden kom hjem, lod hun ham kalde, og Døren blev lukket. Det var ikke sket i mange Aar.
Samtalen mellem de to var kort.
Tilsidst stod de op, begge to.
