LIV OG DØD
saa, at Drengen kommer i Himmerige, naar Madammen sier'et, synes En.«
Madam Jensen holdt paa en Gang op at græde:
»Men saa var'et, at nu ku' jeg jo begynd' og vask' igen,« sagde hun.
Madam Jensen havde rask vendt det benede Ansigt hen mod Naaden.
Det var Madam Jensens stadige Angst, at andre skulde tage hendes Pladser under hendes Barsel.
»En blir' jo ved Baljen, saalæng' En kan,« sagde hun, »men Kræet maa jo sættes i Verden.«
»Har hun betalt Jordemoderen?« sagde Naaden.
Madam Jensen havde ikke betalt Madammen.
»Hvad ta'r hun?« sagde Naaden.
Madammen nøjedes med fire Kroner, som Schrøder fik og rakte Madam Jensen.
»Og saa kommer hun og vadsker.«
Madam Jensen nejede, og Sjalet begyndte at gaa, da Naaden raabte efter hende:
»Hvormange har hun nu faaet?«
Det gav et Ryk i Sjalet.
»Det var den trettende.«
75
