LIV OG DØD
en Gang at skulle arve Fideicommiset foreløbig havde sat ti Børn ind i Verden, hvoraf 6 Døtre, hvilke Baronesse Soffy efterhaanden havde adopteret for at kunne anbringe dem i Vallø.
»Er der ogsaa kommet Gitre for Vinduerne,« sagde Naaden.
»De sættes, min Kære,« sagde Baronessen.
Gitrene paa Vinduerne havde Vinteren over været paa stadig Tale, og de skulde anbringes foran Vinduerne i de Stengaard'-ske Pigekamre.
»Maaske,« sagde Naaden, »havde det, Eline, været billigere simpelthen at gi' de Kvindemennesker Kamre i Fløjen.«
Men Baronesse Eline havde nu én Gang bestemt sig for Gitrene.
Man talte længe om Lagener, »som jo nu, min Kære,« sagde Eline, »al Verden køber i Butikkerne«.
»Ja,« føjede hun til, »til sine Fattige køber jo ogsaa Soffy.
Baronesse Soffy sagde, at hun kjøbte meget i Butikkerne.
Det var en Maade, hvorpaa hun fravristede Baronesse Eline den rede Mønt.
Hun gav helst Penge, og til Marie, hendes Kammerjomfru, der vistnok var hendes eneste Fortrolige, sagde hun:
79