Side:Luftslotte.djvu/113

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

BEATI POSSIDENTES ❧

110

— Chopin — hvorfor spillede Fru Høg Chopin-Nocturnen? Spillede hun for at kalde, lokke — eller — lokkedes hun selv, var hun under Tvang, Elskovs Tvang? — Hun, Fruen, den rige, lykkelige Direktør Høgs lykkelige Frue — — og i dette Hjem — —

Angst mødtes Gæsternes Øjne: Hvad var så mere muligt? Hvad var så mere sandt?

Tynd Spiralrøg steg op fra de tabte cigaretter, der sved og brændte nede i de tykke Brysselertæpper. Men stadig futtede Kærterne over Klaveret, og stadig stirrede Direktør Høgs Ansigt der ovre i Halvskyggen, med glasagtige Øjne, stivnet, forstenet, dræbt — som havde Guds Lyn slået ned for ham, blændet hans Syn og vist ham hans Liv.

*

Anden Fortælling

I over fem og tyve År havde han i Drømme færdedes på dette Sted, kommet ind ad disse Døre og stået i denne Stue — her i hendes Hjem, her, hvor også han en Gang havde haft sit, og hvor han havde troet, han skulde have haft det, så længe han levede. Hjem — ja, havde det ikke også været hans Hjem trods alt — trods Fjærnhed og Forskudthed? Bestandig, der ude i Udlændighedens Ensomhed, hvor hans Hjærte var frosset til over for de ikke før sete Fremmede, bestandig havde det tyet tilbage, tyet tilbage til Ungdommens År, da det var varmt omkring ham, da Venner færdedes om ham i disse Stuer, og hun kom ham i Møde gennem de hyggelige, lavloftede Rum og bød ham God Dag og Velkommen med sin