10
Kirkens Skat, men han har taget dette Ord i den Forstand, som det paa hans Tid var Skik og Brug.
60. Vi tør dristig sige, at denne Skat er Kirkens Nøgler, som ere skjænkede den ved Kristi Fortjeneste.
61. Thi det er klart, at til at eftergive Kirkestraffene og de forbeholdte Tilfælde er Pavens Magt alene tilstrækkelig.
62. Men Kirkens sande, ægte Skat er det allerhelligste Evangelium om Guds Herlighed og Naade.
63. Denne Skat er med rette lagt for Had; thi den gjør, at de første blive de sidste.
64. Men Afladsskatten er med rette saare vel set, thi den lader de sidste blive de første.
65. Derfor ere Evangeliets Skatte Net, hvormed man fra gamle Dage har fisket rige Folk.
66. Men Aflads-Skattene ere Net, hvormed man nu for Tiden fisker Folks Rigdom.
67. Afladen, som Prædikanterne nu udraabe som den største Naade, bør til visse holdes for en stor Naade, thi den medfører stor Vinding.
68. Og dog er slig Aflad i virkeligheden den allerringeste Naade, naar man sammenligner den med Guds Naade og Korsets Livsalighed.
69. Biskopper og Sjælesørgere ere skyldige at gjøre plads for de apostoliske Afladskommissærer med al Ærbødighed.
70. Men de ere langt mere pligtige at vogte med Øjne og Øren paa, at disse Kommissærer ikke i Steden for at gaa Pavens Ærende prædike deres egne Drømme.
71. Hvo der taler imod den pavelige Aflads Sandhed, han være Anathema[1] og forbandet.
72. Men hvo der er bekymret og ængstet i Sjælen over Afladskræmmerens ublu og skamløse Ord, han være velsignet.
- ↑ Anathema = Forbandelse.
møde med Kirkens Skatte. Efter at han havde faaet Henstand for at kunne samle Skattene sammen, mødte han med Menighedens fattige; "thi de ere Kirkens sande Skatte", sagde han.
