151
— Jeg! du troer vel ikke, jeg har andet at bestille?
— Det gaar en, to, tre … Du skal bare sætte Krogen fast i Sækkene, det er da let nok.
— Ja, ja — saa skynd dig da.
Hun satte Foden paa Hammelen og entrede med katteagtig Smidighed op i Vognen uden at modtage nogen Haandsrækning af Christian, der paa hendes utaalmodige »afsted med dig« sprang ned paa den anden Side og gik ind i Møllen.
Aldrig saasnart var Døren slaaet i efter ham, før hun greb Tøilerne og gav Hestene et Slag med Pidsken, saa de i et Spring satte ud af Gjennemkjørslen og styrede ligeover mod Stalden. Men hun sled i Tøilerne og tvang dem i et noget ukunstmæssigt Sving tilhøire over til Kjøkkendøren, hvor hun sprang af.
Christian var stormet saa ivrig op ad Trappen, at han Intet havde hørt, og blev meget forbavset, da han lukkede Broloftslemmen op og lod Heiserebet gaa ned men kun saae den bare Stenbro under sig.
— Hvad Fanden! — han bøiede sig ned og saae hverken Vogn eller Lise men derimod Jørgen, der med et bredt Grin om Læberne og strygende sin lille melpudrede Knebelsbart stod i Døren til Karlekamret.
