331
knalder saa skarpt, siger Onkel Vilhelm, ikke saadan som de Andres.
Vognen holdt foran Huset. Mølleren kastede Tøilerne paa Ryggen af Hesten, steg ud, spændte Skaglerne fra og vendte sig saa om for at gaa ind.
— Hvad? Spænder De ikke fra?
— Aa, det er saamænd ikke Uleiligheden værd.
— Jo, vist saa! Hvorfor skal Hesten staa saa trist herude, den er ganske varm. Derinde kan den æde omkap med de Smaa.
— Saamænd! De har Ret, og det er jo hurtig gjort.
Og betjent af sex Hænder blev Svenskeren spændt fra og sat i Stald, hvor den forsynedes rigelig med Foder.
— De drikker vel nok en Kop Kaffe? spurgte Hanne, da de vare traadt ind i Stuen og Mølleren med et Udtryk af dyb Udmattelse lod sig synke ned i Sofaen.
— Nei, tusind Tak, nei — svarede han næsten forskrækket, da han kom til at tænke paa sin sidste Kaffescene.
— Maa jeg da slet ikke byde Dem Noget? heller ikke et Glas Øl?
— Jo Tak, et Glas Øl vil jeg meget gjerne drikke.
