30
bløde Rede af en kraftig Kvindes Bryster og Arme — hvorfra dens store, gule dæmoniske Øine stirrede paa Jørgen; og lidt ovenover dem kunde han se at Lises Ansigt smilede til ham — Tændernes Emaille skinnede, og Øinenes Glandslys blev ligesom mere tindrende.
Og Jørgen mindedes Jomfru Mette og Væbneren i den natlige Bøgeskov, hvor Jagtbaalenes Skjær flakkede om hendes smilende Mund og glimtede paa Bægeret, som hun dryssede Gift i.
Pludselig traadte han helt hen til Lise.
— Hør, naar jeg nu havde en Mølle — saadan en som Stubbemøllen ovre i Utterslev — — vilde du saa lade hende derinde leve?
I sin Forskrækkelse over dette Spørgsmaal lod hun Armene synke slapt ned. Pilatus, der var vant til saadanne bratte Overgange, plumpede blødt ned paa Gulvet, rystede sig og gik et Par Skridt bort fra de altfor urolige Menneskebørn.
— Hvad er det for noget Snak? Jeg slaaer hende da ikke ihjel!
— Nei, det er vist nok, saadan var det da heller ikke ment. Jeg mente blot, om du saa ikke heller vilde være Møllerkone paa min Mølle.
— Naar det nu kun var en Stubbemølle, hvorfor skulde jeg saa ikke heller tage en hollandsk?
