II.
De to smaa Lamper havde en svær Kamp at bestaa.
Posterede, den ene paa Kværnens Melkar, den anden oppe paa Sortermaskinen, gjorde de deres Bedste for at sprede lidt Lys om sig, og deres Flammer pinte sig frem af de snavsede Blikbeholdere, indtil de i Fortvivlelse med en lang dunkelrød Spids og endelig med en Røgtunge gik over i Mørket. Den paa Melkarret var overhovedet strax fortabt paa sin udsatte Post, hvor kun nogle spredte Stænger opfangede og reddede Brudstykker af dens Lys, medens dens heldigere Kammerat idetmindste havde et fast Rygstød af Væggen, der viste sit vandrette Bræddelag og det jevnt skraanende Straadække, som hist og her lod et Par melede Ax hænge ned. Dette var ogsaa den eneste samlede Lysplet. Rundt om lurede Mørket, og det hang
