15
Hun kom til November og havde nok sin Plan færdig i Forvejen.
At Kjesten uden nogen Slags Opfordring gik til Sengs under Niels Povlsens Dyne var Indledningen. Det næste, der skete, var, at hun stoppede en Del gammelt Uldtøj ind under Klæderne, og samtidig med, at hun naturligvis smiskede og godsnakkede af al Evne for den skikkelige Niels, bildte hun ham saa ind, at han var Skyld i hendes Førhed.
Saa giftede han sig med hende.
Provsten var ude at rejse den Gang, saa det blev en fremmed Præst til at vie dem. Det var der flere, som mente var et stort Held for Kjesten. Men andre sagde: Nej, det var ikke "Held", men noget, som hun simpelthen havde været fiffig nok til at regne ud. Det var derfor, hun kiled saa voldsk paa og holdt Bryllup inden Paaske.
Forinden Giftermaalet havde hun jo bestræbt sig for at skjule de værste Unoder, men da hun var bleven Kone paa Gaarden, fik de snart at se, hvad Stof hun var af.
Det var ikke alene det, at hun som saa mange andre, der er kommen for hurtigt og let til Velstand, styrede som en Gal med det store Hus og kastede om sig med Niels' Penge til alle Slags overflødige Ting og taabelige Flotheder, men det blev jo ogsaa snart klart for Folk, at hun ingen Slags Hensyn tog til Giftermaalets Baand. Hun spillede ganske aabenlyst Kæreste med en sortkrøllet Karl, der tjente i Gaarden.
Den tavse Niels, som aldrig talte med nogen, var vel nok en af de sidste, der forstod dette.
