14
Da Forældrene døde, var Niels en gammel Ka'l højt oppe i Fyrrene.
Selvfølgelig var der dog en Del Kvindfolk, der gjorde sig Giftetanker med den rige Pebersvend og især nu, da han var ene, og for Husvæsnets Skyld var nødt til at have Kvindehjælp paa Gaarden. Det var dog et fedt Stik at tage hjem, og tog den ene det ikke, kunde man jo risikere, der kom en anden og snappede det.
Man maatte da helst passe paa, mens Tid var.
Men selv de, der blev Husholdersker hos Niels Povlsen og altsaa havde det i deres Magt at bearbejde ham til Hverdagsbrug, kom ingen Vegne. Det saae ud, som han var lige upaavirkelig, ihvad Slags Fremgangsmaade der blev brugt til ham. —
— Først da han var godt oppe i Halvtredserne kom der et Kvindfolk til Huse, der fik Magt med ham; men de sagde ogsaa, hun gik frem med Gevalt.
Kjesten hed hun og var af snavs Familie. Og snavs var hun da ogsaa selv. Hun var hverken fra dette eller nærmeste Sogn, men hendes Rygte var kendt alligevel. Hun havde haft to uægte Børn. De var nok døde, men til den ene havde hun haft flere Fædre, saa der havde været en fæle Skandale, som der stod Os af langvejs væk.
Nu vilde hun være Kone paa Gyvelgaarden. Det havde hun sat sig for, og det blev hun, — ogsaa inden Aaret var omme. — Hvorfor Fanden skuld' En vel ellers tage saadan et Sted til? — havde hun hvinsket fra sig til nogle Sødalsboere, hun havde snakket med, den Dag hun havde været herovre for at blive fæstet.
