20
Efter Oplæsningen af denne Tekst og de Formaliteter, der hørte med til Afslutningen, indledede han sin Prædiken og begyndte at tale over Lidelseshistoriens Ord.
Men det varede kun kort, saa slap han dette Tema og tog i Stedet et Stykke frem af Epistlen fra sidste Søndag. Det var af Brevet til de Epheser 5 Kap. 1. Vers, og lød saadan: Saa værer nu Guds Efterfølgere som elskelige Børn og vandrer i Kjærlighed ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og Slagtoffer Gud til en sød Lugt. Men Horeri og al Ureenhed lader end ikke nævnes iblandt Eder, som det bør de Hellige; ikke heller slemme Ord og gjækkelig Snak eller Skjæmt som Eder ikke sømmer, men meget mere Taksigelser." ....
Da han havde læst dette Brudstykke, tilføjede han straks et Par forklarende Ord om, at ikke al "gjækkelig Snak og Skjæmt" var forkastelig, der kunde ogsaa findes uskyldige Gjækkerier, og der kunde findes Skjæmt, der var baade sund og god. Ja, det var jo noget, som de alle kendte, hvor det kunde gøre godt imellem at faa sig en rigtig hjertelig Latter.
Men da han havde talt noget frem og tilbage om dette Skriftsted, slap han dog ogsaa denne Tekst, og nu saa det næsten ud, som han gik helt istaa.
Han strøg sig med Haanden op over den høje klare Pande, han havde Lommetørklædet fremme og pudsede Næse, han flyttede omkring paa Bøger og Papirer, men kom alligevel ikke videre.
Naada. Hvad var det, der gik af Provsten i Dag?
Tilhørerne skottede derop til ham. Hvorfor sprang
