Side:Mens Aarene gik.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

76

Gamle Greth' gik hen til Jens, og med et baade ømt og forlegent Smil i sit runkne, vejrbidte Ansigt berørte hun svagt hans Ærme og sagde de Ord:

— Do er mi' Søn, ihworrn det end goer!

Det var det Udtryk, Greth' fandt for de store Følelser, hendes Bryst i denne Stund husede.