Spring til indhold

Side:Mens Aarene gik.djvu/94

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

84

— Husk Karine, at Jesus siger Matth. 7—7—8. Vers, "beder, saa skal Eder gives, søger, saa skal I finde, banker, saa skal Eder oplades; thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades". — Og ydermere vil jeg sige til dig, du min elskede Søster i Herren, hvad skrevet staar i Davids Psalme 42—12: "Hvorfor er du nedbøjet min Sjæl, og hvorfor bruser du i mig? bi efter Gud!"

— Ja, Karine, jeg siger "bi efter Gud!" — bi efter din Brudgom, — din rette Brudgom! — Og du skal se, om du vaager og beder, da vil Brudgommen komme til dig sigende: Staa op og følg mig, Karine, thi du og jeg skal vorde et i Christus Jesus, vor Frelsermand! — Og da skal Brudgommen "aftørre hver Taare af dine Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine". — "Værer ikke bekymret for noget", elskede Søster i Herren, "men lader i alle Ting dine Begjeringer komme frem i Bøn og Paakaldelse med Taksigelse, og din Brudgom, hvis Kjærlighed overgaar al Forstand, skal bevare dit Hjærte og dine Tanker paa den rette Vej."

Men naar du beder, elskede Søster i Herren, da gak ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Brudgom, som er i Løndom, og din Brudgom, som ser i Løndom, skal med Guds Hjælp betale dig det aabenbare.

"Ja, mine Venner i Christo," henvendte han sig nu til Forsamlingen, "lader os vaage og bede, at vi ikke skulle falde i Fristelse, hvad vi jo ofte gør; thi