235
den catholske Idee! jeg siger tvertimod — riv Klosteret ned! — behøves der et Fængselsliv for at stille Sjælen fra Verden, saa er selv den tykkeste Muur utilstrækkelig — thi saa er Verden indenfor, i Fangernes Hjerte. Men der gives Sjæle som fødes med Nonneslør og er skilt fra Verden ved en Klostermuur der staaer, om ogsaa alle catholske Nonneklostere nedbrydes — ved Uskyldigheden. Til disse hører Virginie. — „Jeg vilde beklage hende, dersom Du havde Ret! den jordiske Kjærlighed er vel en Ildprøve værd — og den himmelske Salighed ufuldstændig uden den. Men — hvis Virginie trods al sin Uskyldighed kan elske varmt og inderligt — vilde Du da ikke prise den Mand lykkelig der var Gjenstand for hendes Kjærlighed?” Hvis han kunde besvare den — jo! „Og dersom det nu var Dig selv?” — Mig! udbrød Viggo med et tungsindigt Smiil. Hvilken ung livsglad Pige kunde forelske sig i mig?! — Helene svarede ængstelig for at have sagt formeget: „Jeg røber ikke en Venindes Hemmelighed — der har aldrig været nogen Yttring af Virginie, hvori jeg sporede en saadan Følelse — men det ligger nu engang i en Kvindes Natur, aldrig at oversee den hvor den er, om vi endogsaa undertiden see formeget og forudsætte den hvor den ikke er. Det sidste kan være Tilfældet her — men hvis jeg har Ret i min Formodning, hvis Virginie elsker Dig og kan blive lykkelig ved den Beundring og kjærlige Følelse for hende, der er i dit Hjerte, vilde du da ikke være glad ved at
