63
men nu vil det Slag, hvorfor hendes Ideal falder — hvis hun ikke har andet i Himmel eller paa Jord at holde sig til — blive hendes Død. Jeg ønskede derfor at vække hendes Interesse for et andet, jordisk Formaal — havde hun fæstet Rod i dette Liv, vilde hun endnu kunne frelses. Men det nytter ikke at forsøge derpaa.
Baronessen nærmede sig nu med en vis Høitidelighed, og sagde idet hun tog Plads ved Siden af Frank: Veed De hvad! det undrer mig meget at De, selv i Ironie, vil tale saaledes med Frøken Falk efter hendes scandaløse Opførsel her idag! — „Det er ikke første Gang at vor forskjellige Opfattelse af Livet fører til Dispute mellem os! Men det undrer mig, at Deres Naade, som altid respecterer Meningsfriheden for mit Vedkommende, og forlanger den respecteret for Deres eget, ikke indrømmer Frøken Falk samme Ret. Skal man have naaet en vis Alder, eller være i Besiddelse af en vis Rang — være „Deres Naade” eller „Deres Høiærværdighed” for at blive deelagtig i Troesfriheden?” — Her er ikke Tale om Frøkenens Tro eller Meninger, men om hendes Væsen og Gjerninger — om det skal taales, at hun her i en Præsts Nærværelse tilstaaer sin skammelige — Frank afbrød hende alvorligt: „Deres Naade har Talefrihed — det forstaaer sig! Men hvis De bliver ved at tale i den Tone, benytter jeg mig ligeledes af min Frihed, og gaaer min Vei! Jeg har Tyra Falk kjær — jeg kjender Omstændigheder ved hendes Historie,
