8
Mogens.
ved at løbe: »hvad skal Du sige til hende? hvad skal Du sige til hende?« Han kom hen mod en stor Busk; der havde hun skjult sig, han saae en Flig af hendes Kjole. »Hvad skal Du sige til hende? hvad skal Du sige til hende?« blev han ved at mumle, alt medens han løb. Han kom hen til Busken, drejede hurtigt af, løb videre, mumlende det Samme, kom ud paa en bred Gang, løb lidt henad den, standsede pludseligt og brast i Latter, gik stille smilende et lille Stykke videre og lo saa af alle Kræfter, og saaledes blev han ved hele Hegnet igjennem.
Saa var det en smuk Efteraarsdag, Løvfaldet
var i fuld Gang, og Vejen ned til Søen var helt
dækket af Elmens og Ahornens citrongule Blade,
og hist og her var der ogsaa Pletter af mørkere
Løv. Det var saa behageligt, saa renligt at gaa
paa dette Tigerskindstæppe og se paa, hvorledes
Bladene sneede ned, og Birken saae endnu finere
og lettere ud med saa Lidt paa Grenene, og
Rønnen tog sig saa prægtig ud med de tunge
røde Bærklaser. Og Himlen var saa blaa, saa
