Side:Mogens og andre Noveller.djvu/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

11

Mogens.

Skovløbers, han havde en udmærket Baad, en, der var sort foroven og rød i Bunden, og den laante han Alle og Enhver.

Justitsraaden og hans Datter gik op mod Nikolai Skovløbers. Noget borte fra Huset traf de en lille Pige, som hørte Nikolais til, og hende bad de løbe ind og spørge, om de kunde faa Herren i Tale. Hun løb, som om det var ilde fat, løb baade med Arme og Ben, indtil hun kom til Døren, saa satte hun det ene Ben op paa det høje Dørtrin og bandt sit Hosebaand, og styrtede saa ind i Huset; kom straks tilbage med to Døre aabne efter sig og raabte, inden hun vel havde naaet Dørtrinet igjen, at Herren kom øjeblikkelig, saa satte hun sig ved Siden af Døren op imod Væggen og tittede under sin ene Arm op paa de Fremmede.

Herren kom, og viste sig at være et højt, kraftigt bygget Menneske paa et Par og tyve Aar. Justitsraadens Datter blev lidt forskrækket, da hun i ham gjenkjendte Mennesket, der havde sunget i Regnvejret. Men han saae saa rar og fraværende ud; det var tydeligt, at han kom lige fra en Bog, det kunde man se paa Udtrykket i hans Øjne, paa hans Haar og paa hans Hænder, der slet ikke vidste, hvor de var.