Side:Mogens og andre Noveller.djvu/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

61

Mogens.

og kløver Skrænterne, aa! det kan slet ikke forstaas, naar jeg skal forklare det.«

»Og er det nok for Dem?«

»Aa! det er sommetider formeget! — altformeget! Og naar der nu baade er Form og Farve og Bevægelser saa yndige og saa lette, og der saa bag Alt dette er en sælsom Verden, der lever og jubler og sukker og længes og som kan sige og synge det Altsammen, saa føler man sig saa forladt, naar man ikke kan komme den Verden nær, og Livet bliver saa mat og saa tungt.«

»Nej! nej! saadan maa De ikke tænke paa Deres Kjæreste.«

»Aa, jeg tænker ikke paa min Kjæreste.«

Villiam og Søsteren kom op til dem, og de fulgtes ad ind.


En Formiddag flere Dage senere spadserede Mogens og Thora i Haven. Mogens skulde se Vinhuset, der havde han endnu ikke været; det var et temmelig langt, men ikke meget højt Drivhus, Solen funklede og spillede henover dets Glastag. De traadte derind, Luften var lun og fugtig og havde en underlig dump og krydret