XI.
ØLANDS SYDSPIDS.
3.—6. April.
Ba den sydlige Del af Øland ligger en gammel Kongsgaard, der hedder Ottenby. Det er et temmelig stort Gods, der strækker sig tværs over Øen, fra Kyst til Kyst, og det udmærker sig ved altid at have været Tilholdssted for store Dyreflokke. I det syttende Aarhundrede, da Kongerne drog til Øland for at jage, var hele Ejendommen kun en eneste stor Dyrehave. I det attende Aarhundrede var der et Stutteri, hvor der opdrættedes ædle Raceheste, og et Schæferi, hvor der holdtes flere Hundrede Faar. I vore Dage er der hverken Fuldblodsheste eller Faar ved Ottenby. Istedetfor er der store Flokke af unge Heste, der skal benyttes i vore Kavalleriregimenter.
Der er vist ikke nogen Gaard i hele Landet, der er et bedre Opholdssted for Dyr. Langs med Østkysten ligger den gamle Schæferieng, der er over en Fjerdingvej lang, den største Eng paa hele Øland, hvor Dyrene kan græsse og lege og tumle sig ligesaa frit som i Vildmarken. Og der er den berømte Ottenby Lund med de hundredaarige Ege, der giver Skygge for Solen og Læ for den skarpe Ølandsblæst. Og saa maa man ikke glemme den lange Ottenby-Mur, der gaar fra Kyst til Kyst og skiller Ottenby fra den øvrige Del af Øen, saa Dyrene kan vide, hvor langt den gamle Kongsgaard strækker sig, og vogte sig for at færdes paa anden Jord, hvor de ikke er saadan fredede.
Men ikke blot tamme Dyr er der Overflod af paa Ottenby. Man skulde næsten tro, at de vilde Dyr ogsaa havde en Fornemmelse af, at paa et gammelt Krongods maa baade vilde og tamme Dyr kunne vente Fred og gode Dage, saa det er derfor, de vover sig derhen i saa store Flokke. Ikke alene findes der
