Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/176

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XVII.
FRA TABERG TIL HUSKVARNA.

Fredag 15. April.

Drengen vaagede næsten hele Natten, men hen paa Morgenstunden faldt han i Søvn, og da drømte han om sin Fader og Moder. Han kunde knap kende dem. De havde begge to faaet graat Haar og gamle, rynkede Ansigtet. Han spurgte, hvad det kom af, og de svarede, at de var bleven saa gamle, fordi de havde længtes saa meget efter ham. Han blev baade rørt og forundret, for han havde aldrig tænkt andet, end at de vilde være glade ved at blive af med ham.

Da Drengen vaagnede, var Morgenen brudt frem med smukt og klart Vejr. Først spiste han selv et Stykke Brød, som han fandt i Stuen, derpaa gav han baade Gæssene og Koen deres Morgenfoder og lukkede Stalddøren op, saa Koen kunde gaa over til den nærmeste Gaard. Naar den kom gaaende alene, forstod Naboerne nok, at der var noget galt fat med dens Madmoder. De vilde skynde sig op til den ensomme Gaard for at se, hvordan den gamle havde det, og naar de saa fandt hendes døde Legeme, vilde de begrave hende.

Næppe var Drengen og Vildgæssene kommen op i Luften, før de fik Øje paa et højt Bjerg med næsten lodrette Vægge og en brat afskaaren Top, og de indsaa, at det maatte være Taberg. Og paa Toppen af Taberg stod Akka med Yksi og Kaksi, Kolme og Neljä, Viisi og Kuusi og alle seks Gæslinger og ventede paa dem. Der blev en Glæde og en Kaglen og en Basken og en Skrigen, som ikke er til at beskrive, da de saa, at det var lykkedes Gasen og Dunfin at finde Tommeltot.

Der groede Skov temmelig højt op ad Taberg, men den øverste Top var nøgen, og derfra kunde man se vidt omkring til alle Sider. Saa man mod Øst, mod Syd eller mod Vest, saa