Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

172

med!“ raabte de. — „Ikke i Aar,” skreg Drengen. „Ikke i Aar!“

Vildgæssene fulgte Tabergsaaen nedad mod Munkesøen, og stadig holdt de det samme Spektakel. Her paa den smalle Strimmel Land imellem Munkesøen og Vettern laa Jönköping med sine store Fabriksanlæg. Først fløj Vildgæssene over Munkesø Papirfabrik. Middagshvilen var netop forbi, og de store Arbejderskarer strømmede henimod Fabriksporten. Da de hørte Vildgæssene, stod de et Øjeblik stille for at lytte efter. „Hvor rejser I hen? Hvor rejser I hen?” raabte en Arbejder. Vildgæssene forstod ikke, hvad han sagde, men Drengen svarede for dem: „Derhen, hvor der hverken er Maskiner eller Dampkedler.” Da Arbejderne hørte Svaret, troede de, det var deres egen Længsel, der fik Gaasegækken til at lyde som Mennesketale. „Lad os følge med!” raabte en hel Mængde af dem. „Lad os følge med!“ — „Ikke i Aar,” svarede Drengen. „Ikke i Aar!“

Derpaa fløj Gæssene hen over den vidtberømte Tændstikfabrik, der ligger paa Vetterns Bred, saa stor som en Fæstning, og strækker sine høje Skorstene op imod Himlen. Der rørte sig ikke et Menneske i Gaardene, men i en stor Sal sad der unge Arbejdersker og fyldte Tændstikæsker. De havde lukket et Vindue op, fordi det var saa dejligt Vejr, og Vildgæssenes Raab naaede ind til dem. Den, der sad nærmest ved Vinduet, bøjede sig ud med en Tændstikæske i Haanden og raabte: „Hvor rejser I hen? Hvor rejser I hen?“ — „Til det Land, hvor de hverken behøver Lys eller Tændstikker,“ sagde Drengen. Den unge Pige troede jo nok, at det, hun havde hørt, ikke var andet end Gaasegækken, men da hun alligevel syntes, hun kunde skelne et Par Ord, raabte hun til Svar: „Lad mig følge med! Lad mig følge med!” — „Ikke i Aar,” svarede Drengen. „Ikke i Aar!“

Øst for Fabrikkerne hæver sig Jönköping paa det skønneste Sted, nogen By kan ønske sig. Den smalle Vettern har høje, stejle Sandskrænter baade paa den østlige og vestlige Bred, men lige mod Syd er Sandmurene brudt ned som for at give Plads for en stor Port, gennem hvilken man naar ud til Søen. Og midt i Porten, med Bjerge til højre og Bjerge til venstre, med Munkesøen bag sig og Vettern foran sig, ligger Jönköping.

Gæssene fløj hen over den lange, smalle By og gjorde ligesaa meget Spektakel her som ude paa Landet. Men i Byen