Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/180

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XVIII.
DEN STORE FUGLESØ.

STOKANDEN JARRO.

Paa Venerns østlige Bred ligger Omberg, øst for Omberg ligger Dagsmosen, øst for Dagsmosen ligger Søen Tåkern. Rundt om Tåkern breder sig den store, flade östgötiske Slette.

Tåkern er en temmelig stor Sø, og i gamle Dage skal den have været endnu større. Men saa syntes Menneskene, at den optog en altfor stor Del af den frugtbare Slette, og de prøvede paa at lede Vandet bort fra den for at komme til at saa og høste paa Søens Bund. Det lykkedes dem dog ikke at tørlægge hele Søen, hvad der sagtens var Meningen; den dækker stadig over en hel Mængde Jord. Men efter Tørlægningen er Søen bleven saa grund, at den næsten ingensteds er mer end halvanden Alen dyb. Bredderne er bleven til side og sumpede Enge, og alle Vegne ude i Søen stikker der smaa Dyndholme op af Vandet.

Nu er der nogle, der holder af at staa med Fødderne i Vand, naar kun de kan have Kroppen og Hovedet oppe i Luften, og det er Sivene. De kan ikke finde noget bedre Sted at vokse end langs med Tåkerns lange, flade Bredder og rundt om de smaa Dyndholme. De trives saa godt, at de naar mer end Mandshøjde, og er saa tætte, at det er næsten umuligt at stage en Baad frem igennem dem. De danner en bred, grøn Indhegning rundt om hele Søen, saa den kun er tilgængelig paa enkelte Steder, hvor Menneskene har hugget Sivene bort.

Men lukker Sivene Menneskene ude, saa yder de til Gengæld en Mængde andre Væsner Ly og Beskyttelse. Inde mellem Sivene er der utallige smaa Damme og Kanaler med stillestaaende, grønt Vand, hvor der vokser fuldt op af Andemad