Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

175

og anden Grøde, og hvor Myglarver, Frø- og Fiskeyngel klækkes ud i talløs Mængde. Og ved Bredden af disse smaa Damme og Kanaler er der en Masse gode skjulesteder, hvor Søfuglene kan klække deres Æg ud og opføde deres Unger uden at forstyrres hverken af Fjender eller af Næringssorger.

Der bor ogsaa en urimelig Mængde Fugle i Tåkern-Sivene, og der kommer flere til Aar for Aar, eftersom det bliver bekendt, hvad det er for et herligt Opholdssted. De første, der satte Bo der, var Stokænderne, og de bor der endnu i tusendvis. De ejer dog ikke længer hele Søen, men har været nødt til at dele Pladsen med Svaner, Lappedykkere, Blishøns, Lommer, Skeænder og en hel Del andre.

Tåkern-Söen

Tåkern er ganske vist den største og bedste Fuglesø i hele Landet, og Fuglene maa prise sig lykkelige, saa længe de har et saadant Tilflugtssted. Men ingen ved, hvor længe de faar Lov at beholde Herredømmet over Sivskove og Dyndbredder, for Menneskene kan ikke glemme, at Søen dækker over en Mængde god og frugtbar Jord, og den ene Gang efter den anden fremkommer der Planer iblandt dem om at tørlægge