Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

180

stole paa mit Ord. Jeg skal sige dig, hvorfor Menneskene vil tørlægge Søen netop nu. Saa længe Stokænderne havde Magten paa Tåkern, vilde de ikke tørlægge den, for jer havde de da nogen Gavn af. Men nu har jo Lappedykkere og Blishøns og mange andre Fugle, som ikke er til at spise, bemægtiget sig næsten alle Sivskovene, og Menneskene synes ikke, det er nødvendigt at holde Søen for deres Skyld.”

Jarro gad ikke svare Klorina, men han løftede Hovedet og raabte Cæsar ind i Øret: „Cæsar! du ved jo nok, at der paa Tåkern er saa mange Ænder, at de kan se ud som Skyer paa Himlen. Sig, at det ikke er sandt, at Menneskene har i Sinde at gøre alle dem hjemløse!”

Saa fo'r Cæsar op og gjorde et vældigt Udfald mod Klorina, saa den maatte flygte op paa en Hylde. „Jeg skal lære dig at snakke, naar jeg vil sove,” brølede Cæsar. „Jeg ved nok, der er Tale om at tørlægge Søen nu i Aar. Men det har der været talt om mange Gange før, uden at det er blevet til noget. Og den Tørlægning er en Ting, jeg ikke billiger. For hvordan skulde det gaa med Jagten, hvis Tåkern blev udtørret? Du er et Fæ, at du kan glæde dig over saadan noget. Hvad skal du og jeg faa at more os med, naar der ikke mer er Fugle paa Tåkern?”

LOKKEFUGLEN.

Søndag 17. April.

Et Par Dage efter var Jarro saa rask, at han kunde flyve hele Stuen over. Og da kælede Husmoderen for ham, og den lille Dreng løb ud i Gaarden og plukkede ham de første Græsstraa, der var kommet op. Naar Husmoderen klappede ham, tænkte Jarro, at skønt han nu var rask nok til at flyve ned til Tåkern, naar det skulde være, vilde han ikke skilles fra Menneskene. Han havde ikke noget imod at blive hos dem hele sit Liv.

Men en Morgen tidlig lagde Husmoderen en Løkke eller en Snare over Jarro, saa han ikke kunde bruge sine Vinger, og gav ham saa til den Karl, der havde fundet ham ude i Gaarden. Karlen stak ham under den ene Arm og gik ned til Tåkern med ham.

Isen var smeltet, mens Jarro var syg. De gamle, tørre Siv fra i Fjor stod endnu ved Bredden og rundt om Holmene, men alle Vandplanter havde begyndt at skyde friske Skud nede i Dybet, og de grønne Toppe naaede op til Vandspejlet.