254
nede Graaden af, og tilsidst sad han med saadan et kønt Udtryk i sit Ansigt og saa ud som et andet Menneske. Og hele Tiden sad han og klappede den gamle, visne Haand.
„Ja, nu maa vi vel i Seng,” sagde den gamle, da hun saa, at han var bleven rolig igen. — „Nej,” sagde han og rejste sig hurtig, „jeg kan ikke gaa i Seng endnu. Der er een Fremmed til, som jeg maa give Husly i Nat.”
Mer sagde han ikke, men trak hurtig i Frakken, tændte en Lygte og gik ud. Der var den samme Storm og Kulde udenfor, men da han kom ud paa Trappen, gav han sig til at nynne. Han tænkte paa, om Hesten vilde kende ham, om den vilde blive glad ved at komme ind i sin gamle Stald.
Da han gik over Gaardspladsen, hørte han, at der stod en Dør og klaprede i Vinden. „Det er den Ladedør, der er blæst op igen,” tænkte han og gik hen for at lukke den.
Et Øjeblik efter stod han udenfor Laden og skulde lige til at lukke Døren, da han syntes, han hørte noget pusle derinde.
Det var nu saadan, at Drengen havde passet sit Snit og var gaaet ud sammen med ham, og han var straks løbet ned til Laden, hvor Kreaturerne var. Men de stod ikke længer udenfor i Regnen. Et stærkt Vindstød havde for længe siden revet Ladedøren op og hjulpet dem til Tag over Hovedet. Men det, Bonden havde hørt pusle, var Drengen, der løb inde i Laden.
Nu lyste han med Lygten ind i Laden og saa, at der laa sovende Kreaturer hele Gulvet over. Der var ikke et Menneske at se. Dyrene var ikke bundne, men havde lagt sig i Halmen, hvor de kunde komme til.
Han blev vred, da han saa alle disse ubudne Gæster, og gav sig til at raabe og skælde for at vække de sovende og jage dem ud. Men Dyrene blev liggende uden at røre sig, som om de ikke vilde lade sig forstyrre. Den eneste, der rejste sig, var en gammel Hest, der ganske stilfærdig kom hen til ham.
Bonden blev pludselig tavs. Han kendte Hesten allerede paa Gangen. Han lod Lygteskæret falde paa den, og Hesten kom hen og lagde sit Hoved paa hans Skulder.
Saa gav Bonden sig til at klappe den. „Min gamle Hest, min gamle Hest!” sagde han. „Hvad har de gjort dig? Ja, gamle Dreng, jeg skal nok købe dig tilbage. Du skal aldrig mere bort fra denne Gaard. Du skal faa det, som du vil, gamle Dreng. De andre, som du har taget med, maa blive her, men
