268
hvad der skete i Nabolaget. „Han ved ikke, hvordan Jernet bliver smeltet ud af Malmen. Han kender ikke Forskel paa Ilden fra en Smelteovn og fra en Ildebrand.”
Snart lod de Smelteovnen bag sig, og igen sad Drengen og saa ligeud, fordi han troede, at der ikke kunde være ret meget at se i denne Skovegn. Men de havde ikke fløjet langt, før han hørte en frygtelig Larm og Spektakel nede fra Jorden.
Da han saa ned, fik han først Øje paa en lille Bæk, der med stærkt Fald styrtede ned ad en Bjergvæg. Ved Siden af Fossen laa der en stor Bygning med sort Tag og høj Skorsten, der udsendte en tyk Røg blandet med Gnister. Udenfor Bygningen laa der jernklumper og Jernstænger og hele, smaa Bjerge af Kul. Jorden var sort i vid Omkreds, og til alle Sider gik der sorte Veje. Fra Bygningen hørtes en ubeskrivelig Larm. Det buldrede og prustede. Det lød, som om en med stærke Slag søgte at forsvare sig mod et hvæsende, vildt Dyr. Men det underlige var, at ingen brød sig om, hvad der foregik. Et Stykke derfra laa der Arbejderboliger under grønne Træer, og lidt længere borte knejsede en stor, hvid Herregaard. Men udenfor Arbejderboligerne legede Børnene ganske rolig, og i Alleen op til Herregaarden gik Folk og spadserede i Ro og Mag.
„Hvad er dette for et Sted, hvor ingen bryder sig om, at de slaar hinanden ihjel inde i Huset?” raabte Drengen ned mod Jorden.
„Hak, ak, ak! der er en, der ved god Besked. Hak, ak, ak!“ skrattede en Skade. „Der er ingen, der bliver revet i Stykker. Det er Jernet, der syder og sprutter, naar det bliver lagt under Hammeren.”
Snart lod de Jernværket bag sig, og Drengen sad igen og saa ligeud, for han tænkte, at her i Skovegnen kunde der ikke være ret meget at se.
Da de havde fløjet lidt, hørte han en Klokke ringe, og han maatte endnu engang kigge ned for at se, hvor Lyden kom fra.
Da saa han under sig en Bondegaard, han aldrig havde set Mage til. Stuehuset var en lang, rødmalet, enetages Bygning, og den var ikke saa forskrækkelig stor, men det, der forundrede ham, var at se alle de store, velbyggede Udhuse, der laa omkring den. Drengen vidste omtrent, hvor mange Udhuse der behøvedes til en Gaard, men der havde
