269
de nok dobbelt og tredobbelt af alt. Saadan en Overflødighed af Bygninger havde han aldrig drømt om. Og han kunde heller ikke regne ud, hvad der skulde gemmes i dem, for der var næsten ingen Marker i Nærheden af Gaarden. Han saa nogle smaa Marker inde i Skoven, men dels var de saa smaa, at han knap vilde kalde dem for Marker, dels var der allerede paa hver eneste af dem en Lade til at tage i Forvaring, hvad der kunde høstes.
Paa Staldtaget hang Madklokken under en Hætte, og det var der, det ringede. Husbonden gik hen til Køkkenet med sine Karle, og Drengen saa, at han havde mange og velvoksne Folk.
„Hvad er det for Folk, der bygger saadan nogle store Gaarde midt i Skoven, hvor der ingen Marker er?“ raabte Drengen ned mod Jorden.
Hanen gik paa Møddingen og blev ham ikke Svar skyldig.
„Gammel Bjergmandsgaard. Gammel Bjergmandsgaard,” galede den. „Markerne ligger under Jorden, Markerne ligger under Jorden.”
Nu begyndte det at gaa op for Drengen, at det ikke var en almindelig Skovegn, som man kunde flyve over uden at lægge Mærke til den. Skove og Bjerge var der ganske vist alle Vegne, men det var da en utrolig Masse mærkelige Steder, der laa gemt i dem.
Der var Grubefelter, hvor Hejsetræerne var nærved at falde omkuld, og hvor Jorden var gennemboret af Grubehuller, og der var Grubefelter, hvor der stadig blev arbejdet, hvor de dumpe Sprængskud kunde høres helt op til Vildgæssene, og hvor hele Byer og Arbejderboliger saas i Skovbrynet. Der var gamle, forladte Smedjer, hvor Drengen gennem det sammenstyrtede Tag kunde se ned paa vældige, jernbeslaaede Hammerskafter og plumpt murede Ovne, og der var store, nyanlagte Jernværker, hvor der blev arbejdet og hamret, saa Jorden rystede. Der var smaa Byer derinde i Vildmarken; de laa ganske stille og saa ud, som om de ikke vidste noget om al Larmen rundt om. Der gik Traadbaner gennem Luften, ad hvilke Kurve belæssede med Malm lydløst gled hen. I alle Fosser snurrede Hjul, elektriske Ledninger løb igennem den tavse Skov, og uendelig lange Jernbanetog kom rullende med tresindstyve, halvfjerd-
