278
ud længer. Før boede her ikke andre end en Bestyrer og nogle Smede, men nu er her saa fuldt af Mennesker, at jeg aldrig kan være sikker for dem. Jeg troede, jeg vilde blive nødt til at flytte herfra, men nu har jeg fundet paa bedre Raad.”
Drengen tænkte ved sig selv, hvad det mon var, Bjørnefar havde hittet paa, men han fik ikke Lejlighed til at spørge, for nu tog Bjørnefar ham paany imellem Tænderne og luntede ned ad Bakken med ham. Drengen kunde ingenting se, men han forstod af den tiltagende Larm, at de nærmede sig Jernværket.
Bjørnefar kendte Jernværket godt. Han havde gaaet omkring der i mange mørke Nætter, iagttaget, hvad der gik for sig derinde, og spurgt sig selv, om der aldrig blev noget Ophold i Arbejdet. Han havde prøvet Murene med Labben og ønsket, at han var saa stærk, at han kunde slaa hele Bygningen til Jorden med et eneste Slag.
Det var ikke let at skelne ham mod den sorte Jord, og da han tilmed holdt sig i Skyggen langs med Murene, var der ikke synderlig Fare for, at han skulde blive opdaget. Nu gik han uden Ængstelse ind imellem Værkstederne og kravlede op paa en Bunke Slakker. Her rejste han sig paa Bagbenene, tog Drengen mellem Forlabberne og rakte dem i Vejret. „Prøv, om du kan se ind i Huset!” sagde han.
Inde i Jernværket var de i Færd med Bessemerblæsning. Oppe under Loftet hang der en stor, sort rund Kugle, fyldt med smeltet Jern; den pressede de en stærk Luftstrøm ind i. Og da Luften med en forfærdelig Larm trængte ind i Jernmassen, foer der store Sværme af Gnister ud af den. Gnisterne kom i Bundter, i Knipper, i lange Klaser. De havde mange forskellige Farver, var store og smaa, foer imod en Væg og fløj ud over hele det store Rum. Bjørnefar lod Drengen se paa det pragtfulde Skuespil, lige til de var færdige med at blæse, og det røde, flydende, smukt skinnende Staal strømmede ud af den runde Kugle ned i Pøsene. Drengen syntes, at det, han saa', var saa smukt, at han blev helt ude af sig selv og var nær ved at glemme, at han sad fangen mellem to Bjørnelabber.
Bjørnefar lod ogsaa Drengen kigge ind i Valseværket. En Arbejder var netop i Færd med at tage et kort og tykt Stykke Jern ud af en Ovn og lægge det ind under en Valse. Da Jernstykket igen kom frem af Valsen, var det
