302
sagde Bonden og fortalte dem om de to Jættekvinder og om Broderlodden.
Mændene hørte meget opmærksomt efter, men det i Fortællingen, de bed Mærke i, var aabenbart noget helt andet, end Bonden havde ventet. „Er det sikkert, at den anden Jættekvinde er værre end hun, du traf?“ sagde de. — „Jeg tror ikke, hun skaanede jer,“ sagde Bonden.
Dermed forlod han dem, men han holdt Øje med dem, og lidt efter saa han, at de holdt op at arbejde og gik ind i Skoven.
Da de den Dag sad og spiste Nadver paa Kårearv, hørtes der en forfærdelig Ulvetuden fra Skoven. Og ind imellem de vilde Dyrs Tuden lød Menneskeskrig. Bonden stod straks fra Bordet, men Karlene lod ikke til at have Lyst til at følge ham. „Det er godt nok til det Tyvepak at blive revet ihjel af Ulvene,” sagde Folkene. — „Vi maa hjælpe dem, der er i Nød,” sagde Bonden og gik ud i Skoven med alle sine halvtredsindstyve Karle.
De fik straks Øje paa en frygtelig stor Flok Ulve, der tumlede imellem hinanden og reves og sledes om et Bytte. Karlene drev dem paa Flugt og fandt saa paa Jorden fire Menneskelegemer, der var saa ilde tilredte, at de ikke havde kunnet kende dem, hvis de ikke havde set fire Grubehakker ligge ved Siden af.
Derefter blev Kobberbjerget i een Mands Eje lige til Bondens Død, da hans Sønner overtog det. De arbejdede sammen i Gruben, men al den Malm, de havde hentet op i Løbet af et Aar, lagde de i Bunker, kastede Lod om dem og smeltede saa Kobberet ud hver i sin Ovn. De blev alle mægtige Bjergmænd og byggede sig store, anselige Gaarde. Og efter dem gav deres Arvinger sig i Lag med Arbejdet, aabnede ny Grubeskakter, og brød endnu mere Malmø. Aar for Aar voksede Gruben i Omfang, og flere og flere Bjergmænd fik Part i den. Nogle boede lige i Nærheden, andre havde deres Gaarde og Smelteovne rundt om paa Egnen. Der rejste sig en hel Klynge Landsbyer, og Egnen fik Navnet Stora Kopparbergs Bergslag.
Nu maa man vide, at det snart var forbi med den Malm, der laa saadan, at den kunde brydes ovenfra, som man bryder Sten i et Stenbrud, og Grubearbejderne var nødt til at søge Malmen dybt nede under Jorden. Gennem snævre Skakter og lange, bugtede Gange maatte de arbejde sig ind i Jor-
