303
dens mørke Indre for at tænde deres Baal og sprænge Bjerget. Det er altid et tungt og vanskeligt Arbejde at bryde Sten, men dertil kom den Plage, de havde af Røgen, der ikke kunde slippe ud i det Fri, og Besværet med paa stejle Stiger at føre Malmen op til Jordens Overflade. Og jo længere ned i Dybet de kom, jo farligere blev Arbejdet. Stundom brød store Strømme brusende frem inde i Gruben, stundom skete det, at Loftet i Grubegangen styrtede ned over Arbejderne. Dette bevirkede, at Arbejdet i den store Grube blev saa frygtet, at ingen gik til det med sin gode Vilje. Da tilbød man dødsdømte Forbrydere og Mænd, der drog fredløse om i Skovene, at de skulde faa Tilgivelse for deres Brøde, hvis de vilde være Grubearbejdere i Falun.
I lange Tider var der ingen, der havde tænkt paa at søge efter Broderlodden. Men blandt de lovløse Mænd, der kom til Stora Kopparberget, var der flere, der satte mere Pris paa Eventyr end paa deres Liv, og de gav sig til at gennemstrejfe Egnen i Haab om at finde den.
Hvordan det gik alle de søgende, er der ingen, der ved, men vi har en Fortælling om to Grubearbejdere, der en Aften sent kom hjem til deres Husbond og fortalte, at de havde fundet en vældig stor Malmaare i Skoven. De havde afmærket Vejen til den, og næste Dag vilde de vise deres Husbond den. Men næste Dag var en Søndag, og Husbonden vilde ikke gaa i Skoven og lede efter Malm den Dag, men istedetfor gik han i Kirke med alle sine Husfolk. Det var Vinter, og de gik i Kirke over Søen Varpan. Paa Henvejen gik alt godt, men paa Hjemvejen faldt de to Karle i en Vaage og druknede. Da kom Folk igen til at tænke paa det gamle Sagn om Broderlodden og sagde, at det nok var den, Karlene havde fundet.
For at raade Bod paa alle Vanskeligheder ved Gruben fandt Bjergmændene paa at indkalde Udlændinge, der var kyndige i Grubearbejdet, og disse udenlandske Mestere lærte dem at bygge Grubespil, der pumpede Vandet ud og hejsede Malmen op. De fremmede fæstede ikke synderlig Lid til Sagnet om Jættekvinderne, men de fandt det meget sandsynligt, at der var en vældig Malmaare et eller andet Sted i Nærheden, og de søgte ivrigt efter den. Og en Aften kom en tysk Grubefoged ind i Værtshuset ved Gruben og fortalte, at han havde fundet Broderlodden. Men Tanken om de store Rigdomme, der nu vilde blive hans, gjorde ham
