309
Sneen er tøet paa al ryddet og aaben Mark, og midt paa Dagen, naar Solen staar højt paa Himlen, føles det helt varmt, men i Skoven er der endnu store Driver, Isen dækker Søerne, og ved Nattetid er det stundom mange Graders Kulde. Derfor kan det ogsaa ske, at der hist og her bliver tændt et Blus, inden det er rigtig mørkt. Men det er kun de mindste og utaalmodigste Børn, der saadan forhaster sig. De store venter, til det er saa mørkt, at Blussene kan tage sig ordentligt ud.
Saa kommer endelig det rette Øjeblik. Hver eneste en, der har bidraget aldrig saa lille en Pind til Baalet, er paa Pletten, og den ældste af Drengene tænder Ild paa et Knippe Halm og stikker det ind under Risbunken. Straks begynder Ilden at arbejde; det knitrer og sprutter i Træet, de tyndeste Kviste bliver ildrøde, Røgen kommer bølgende, sort og truende. Og tilsidst slaar Flammen op fra Toppen af Risbaalet, høj og klar, hæver sig pludselig mange Alen i Vejret og kan ses hele Egnen over.
Naar Børnene i en Landsby har faaet deres eget Blus rigtig i Gang, giver de sig Tid til at se sig om. Jo, dér brænder et Blus, og dér et til, og nu tænder de et paa Højen og et helt oppe paa Bjerget. De haaber allesammen, at deres Ild maa være den største og klareste, og de er saa bange for, at den ikke skal overstraale alle andre, at de nu i sidste Øjeblik styrter hjem for at tigge endnu et Par Bræddestumper og lidt Brænde af Fader og Moder.
Naar Blussene har brændt en Tid, kommer de voksne og de gamle for at se paa dem. Men Blussene er ikke alene kønne og straalende, de udbreder ogsaa en liflig Varme, og det lokker dem til at sætte sig paa Stene og Tuer rundt omkring. Der sidder de og stirrer ind i Flammerne, til det falder en af dem ind, at de da kunde koge lidt Kaffe nu, de har saadan en dejlig Ild. Mens Kaffekedlen snurrer, kan det ske, at en eller anden giver sig til at fortælle en Historie, og naar den første er færdig, tager straks en anden fat.
De voksne tænker mest paa Kaffen og Historierne, Børnene tænker paa at faa Ilden til at brænde højt og brænde længe. Foraaret har haft rent forfærdelig ondt ved at faa Isen brudt op og Sneen smeltet. Det var rart, om de kunde hjælpe det lidt med deres Blus. Ellers kan Foraaret umulig naa i rette Tid at faa Frosten af Jorden og Løvspringet i Gang.
