373
Du ved jo, Klement, at der i hvert Sogn holdes Sogneraad, men i Stockholm holdes der Rigsdag for hele Folket. Du ved, at der er Dommere i hvert eneste Herred Landet over, men i Stockholm er der en Domstol, der dømmer over alle de andre. Du ved, at der er Kaserner og Tropper alle Vegne i Landet, men i Stockholm sidder de, der har Befalingen over hele Hæren. Overalt i Landet gaar der Jernbaner, men fra Stockholm ledes det altsammen. Her er Styrelsen for Præster, for Læger, for Lærere, for Herredsfogder og Sognefogder. Her er dette Lands Midtpunkt, Klement. Herfra kommer de Penge, du har i din Lomme, og de Frimærker, vi sætter paa vore Breve. Herfra kommer der noget til alle Svenske. Og her har alle Svenske noget at gøre. Her behøver ingen at føle sig fremmed og længes hjem. Her er alle Svenske hjemme.
Og naar du læser om alt, hvad der er samlet her i Stockholm, Klement, saa glem ikke det sidste, det har draget til sig. Det er disse gamle Bønderhuse paa Skansen. Det er gamle Danse, gamle Dragter og gammelt Bohave. Det er Spillemænd og Eventyrfortællere. Alt, hvad der er gammelt og godt, har det draget herop til Skansen for at ære det, og for at det skal komme til Ære igen ude i Folket.
Men først og fremmest skal du huske paa, Klement, at naar du læser om Stockholm, skal du sidde her paa denne Plads. Du skal se paa Bølgernes muntre, blinkende Leg og paa de straalende, grønne Kyster. Du maa sørge for, at du kommer ind under Fortryllelsen, Klement!”
Den smukke, gamle Herre havde hævet Stemmen, saa at den lød stærkt og myndigt bydende, og hans Øjne lynede. Nu rejste han sig, slog ud med Haanden og forlod Klement. Og i det samme gik det op for Klement, at den, der havde talt med ham, maatte være en meget fornem Herre, og han bukkede, saa dybt han kunde.
Næste Dag kom der en kongelig Lakaj med en stor, rød Bog og et Brev til Klement, og i Brevet stod der, at Bogen var fra Kongen.
Fra det Øjeblik var den lille, gamle Klement Larsson helt tummelumsk i mange Dage, og det var næsten umuligt at faa et fornuftigt Ord ud af ham. Da der var gaaet en Uge, gik han hen til Dr. Hazelius og sagde sin Plads op.
