Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/484

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

478

Det varede ikke længe, før Taagen trak bort ligesaa hastig, som den var kommen, og Drengen saa' nu, at Bataki fløj over en bred Floddal. Her var smukt, med høje Fjelde ligesom i Jämtland, men der var ingen frugtbar og tæt bebygget Egn nedenfor Bjergene. Der var langt imellem Landsbyerne, og Markerne var smaa. Bataki fulgte Floden mod Syd, lige til de kom i Nærheden af en Landsby. Der slog han ned paa en Stubmark og lod Drengen staa af.

Sonfjeldet og Ljusnan

„Her paa Marken har der groet Korn i Sommer,” sagde Bataki. „Se, om du ikke kan finde noget at spise!“ Drengen fulgte hans Raad, og det varede ikke længe, før han fandt et Aks. Mens han pillede Kærnerne ud og spiste dem, gav Bataki sig til at tale med ham.

„Ser du det store, smukke Fjeld, der knejser lige i Syd?“ spurgte han. — „Ja, det gør jeg rigtignok,“ svarede Drengen. — „ Det hedder Sonfjeldet,“ vedblev Ravnen, „og du kan tro, der var mange Ulve i gamle Dage.“ — „Det maatte være et godt Tilholdssted for dem,” indrømmede Drengen. — „Det var strengt for Folkene hernede i Dalen at have dem at trækkes med,“ sagde Bataki. — „Kan du ikke en eller anden god Ulvehistorie, du kunde fortælle mig?“ sagde Drengen.