Denne side er blevet korrekturlæst
501
det var da en Lykke at træffe en, der har rejst hele Sverige igennem paa en Gaaseryg!” tænkte hun. „Alt det, som han fortæller, kan jeg jo skrive i min Bog. Nu behøver jeg ikke mere at være bekymret for den Sags Skyld. Det var rigtignok godt, jeg rejste hjem! Tænk, at Hjælpen var der, ligesaa snart jeg kom til den gamle Gaard!” sagde hun ved sig selv.
I det samme slog en Tanke ned i hende, som hun knap havde Mod til at tænke til Ende. Hun havde sendt sin Fader Bud med Duerne, at hun længtes hjem, og straks efter havde hun faaet Hjælp til det, hun saa længe havde grublet over. Kunde det være hendes Faders Svar paa det, hun havde bedt om?
