503
hvor alle Birkeskove og Lunde og Haver straalede i høstlig gule og røde Farver, og hvor de lange Søer laa mørkeblaa mellem de gule Bredder. „Jeg tror aldrig, jeg har set Jorden ligge saa skøn under os som i Dag,“ sagde han. „Søerne er som lyseblaa Silke og Bredderne som brede Guldbaand. Synes du ikke, det er Synd at slaa sig ned i Vester Vemmenhög og ikke faa mere at se af Verden?“ — „Jeg troede, du vilde hjem til din Fader og Moder og vise dem, hvad for en flink Dreng du er bleven,“ sagde Gasen. Hele Sommeren havde han gaaet og drømt om, hvad det vilde være for et stolt Øjeblik, naar han slog ned paa Gaardspladsen udenfor Holger Nielsens Hus og viste Dunfin og de seks Unger frem for Gæssene og Hønsene og Køerne og Katten og Mor Nielsen selv, saa han var ikke synderlig glad over Drengens Forslag.
 Dalsland ved Lakssøen |
Vildgæssene holdt den Dag flere lange Hvil, for alle Vegne traf de saa prægtige Stubmarker, at de næppe kunde overvinde sig til at forlade dem, og de naaede ikke ind i Dalsland før henad Solnedgang. De fløj over den nordvestlige Del af Landskabet, og dér var endnu smukkere end
