L.
SØLVET I HAVET.
Lørdag 8. Oktober.
Havet er, som vi alle véd, vildt og anmassende, og den Del af Sverige, som er udsat for dets Angreb, har derfor i mange, lange Tider været beskyttet af en lang, bred Stenmur, der hedder Bohuslän.
Muren er saa bred, at den dækker hele Landet mellem Dalsland og Havet, men som det plejer at være Tilfældet med Stendiger og Bølgebrydere, er den ikke videre høj. Den er bygget af mægtige Klippeblokke, og paa sine Steder ligger der hele, lange Aase i den. Det kunde heller ikke nytte at bygge af Smaasten, naar det gjaldt at rejse et Værn mod Havet; det skulde naa lige fra Iddefjord til Götaelv.
Den Slags store Byggeforetagender udfører vi jo ikke mer i vore Dage, og det er sikkert nok, at Muren er uhyre gammel. Det er heller ikke frit for, at den er noget medtaget af Tiden. De store Klippeblokke ligger ikke længer saa tæt ved hinanden, som de rimeligvis har gjort fra Begyndelsen. Der har dannet sig Revner imellem dem saa brede og dybe, at der er Plads baade til Marker og Huse paa Bunden af dem. Men Klippeblokkene ligger alligevel ikke længere fra hinanden, end at man tydelig kan se, at de engang har hørt til samme Mur.
Den store Mur er bedst vedligeholdt ind imod Land. Der strækker den sig lange Stykker ad Gangen hel og uafbrudt. Ned langs Midten løber lange, dybe Revner med Søer paa Bunden, og ud imod Kysten er den faldet saadan sammen, at hver enkelt Stenblok ligger som et lille Bjerg for sig.
Først naar man ser den store Mur nede ved Kysten, for-
