511
staar man rigtig, at den ikke staar der, hvor den staar, bare for sin Fornøjelse. Hvor stærk den end fra Begyndelsen maa have været, er Havet paa en seks, syv Steder brudt igennem den og har indskaaret Fjorde, der er flere Mil lange. Den yderste Del af den staar ovenikøbet under Vand, saa kun den øverste Del af Klippeblokkene er synlig. Paa den Maade er der fremkommet en Mængde store og smaa Øer, der danner en Skærgaard, og denne tager imod de værste Angreb af Stormen og Havet.
Nu tror man maaske, at et Landskab, der egentlig kun bestaar af en stor Stenmur, maa være ganske ufrugtbart, saa ingen Mennesker kan finde Føden der. Men dermed er det nu alligevel ikke saa daarligt bevendt, for skønt der er nøgent og bart paa Klipper og Fjeldvidder i Bohuslän, har der til Gengæld samlet sig megen god og frugtbar Muldjord i alle Sprækker, og der kan særdeles godt drives Jordbrug, selv om Markerne ikke er saa meget store. Vintrene er i Reglen heller ikke saa kolde ved Kysten som inde i Landet, og paa Steder, der er beskyttede mod Vinden, kan der vokse kuldskære Træer og andre Planter, der ellers knap naar saa langt mod Nord som til Skaane.
Man maa heller ikke glemme, at Bohuslän ligger paa Grænsen af den store Fælled, som alle Folk paa Jorden er lige gode om. Bohuslänerne kan færdes ad Veje, som de ikke behøver at bygge eller istandsætte. De kan fange Hjorder, som de ikke behøver at vogte eller røgte, og deres Befordringsmidler bliver trukket af Trækdyr, som de ikke behøver at give Foder og Staldrum. Derfor er de ikke saa afhængige af Jordbrug og Kvægavl som andre. De er ikke bange for at nedsætte sig paa stormpiskede Skær, hvor der ikke vokser et Græsstraa, eller paa den smalle Strimmel Land under Kystbjergene, hvor der næppe er Plads til en Kartoffelmark, for de véd, at det store, rige Hav kan give dem alt, hvad de behøver.
Det er sandt, at Havet er rigt, men det er ligesaa vist, at det er vanskeligt at have at gøre med. Den, der vil have Udbytte af Havet, han maa kende alle dets Fjorde og Vige, alle dets Grunde og Strømme, han maa vide Besked noget nær med hver Sten paa Havsens Bund. Han maa kunne føre sin Baad i Storm og Taage og finde Vej i den sorteste Nat. Han maa forstaa at tyde de Tegn i Luften, der varsler haardt Vejr, og han maa kunne taale Kulde og
