518
Det blev Frokosttid, og efter Frokosten arbejdedes der igen. Forstanderen holdt et Foredrag, saa var der en Gymnastiktime, og saa begyndte Sløjdundervisningen paany. Derpaa holdtes der Middagshvil med Middag og Kaffe i den store, lyse Forsamlingssal, og saa om Eftermiddagen igen Sløjd, Sangøvelser og tilsidst Lege i det Fri. Lærerinden var i Bevægelse den hele, lange Dag, var sammen med de andre, men følte sig stadig lige ulykkelig.
Naar hun senere tænkte tilbage paa de første Dage, hun tilbragte paa Nääs, syntes hnn, hun havde gaaet ligesom i en Taage. Alt havde været mørkt og tilsløret, og hun havde slet ikke set og forstaaet, hvad der foregik omkring hende. Det varede i to Dage, men den anden Dag om Aftenen begyndte det pludselig at lysne om hende.
Da de havde spist til Aften, gav en gammel Folkeskolelærer, der havde været paa Nääs flere Gange før, sig til at fortælle et Par ny Elever, hvordan Sløjdseminariet var blevet til, og da hun sad lige i Nærheden, havde hun ikke kunnet lade være at høre efter.
Han fortalte, at Nääs var en meget gammel Gaard, men det havde aldrig været andet end en stor, smuk Herregaard som saa mange andre, før den gamle Herre, der nu ejede det, var kommen til at bo der. Han var en rig Mand, og de første Aar, han boede der, havde han anvendt til at forskønne Slottet og Parken og forbedre Husene omkring paa Godset.
Men saa døde hans Hustru, og da han ingen Børn havde, følte han sig mangen Gang ensom paa sin store Gaard. Han overtalte da en ung Søstersøn, som han holdt meget af, til at komme ud og bo hos sig paa Nääs.
Fra Begyndelsen havde det været Meningen, at den unge Herre skulde hjælpe til med Gaardens Drift, men da han i den Anledning gik om til Godsets Folk og saa, hvordan Livet levedes i de fattige Huse, kom han paa underlige Tanker. Han lagde Mærke til, at de fleste Steder gav hverken Mændene eller Børnene, ja, tit ikke engang Kvinderne, sig af med Haandarbejde i de lange Vinteraftener. I gamle Dage var Folk nødt til at bruge deres Hænder flittig for at tilvirke Klæder og Bohave og Redskaber, men nu kunde man jo faa alle saadanne Ting at købe, og derfor havde de holdt op med den Slags Arbejde. Og nu forekom det den unge Herre, at i det Hus, hvor man havde lagt Hjemmearbejdet til Side, der var ogsaa Hyggen og Velstanden gaaet sin Vej.
