Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/525

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

519

En enkelt Gang kunde han komme til et Hus, hvor Manden tømrede Stole og Borde sammen og Konen vævede, og det var ikke til at tage fejl af, at der var Folkene ikke blot mere velstaaende, men ogsaa lykkeligere end de andre Steder.

Han talte med sin Morbroder om dette, og den gamle indsaa, at det vilde være en stor Lykke, hvis Folk i ledige Timer vilde beskæftige sig med Haandgerning. Men for at naa saa vidt var det aabenbart nødvendigt, at de fra Barndommen lærte at bruge deres Hænder. De to Herrer syntes ikke, de kunde gøre noget bedre for at fremme den Sag end at oprette en Sløjdskole for Børn. De vilde lære dem at lave simple Ting af Træ, for de mente, at den Slags Arbejde var det, der faldt bedst i Haanden for alle og enhver. De var sikre paa, at den, der engang havde faaet sin Haand opøvet til at bruge Kniven godt, han vilde let kunne lære at føre Smedens store Hammer og Skomagerens lille. Men den, der ikke fra Ungdommen havde faaet sin Haand vænnet til Arbejde, vilde maaske aldrig komme under Vejr med, at han i den ejede et Redskab, der er mere værd end alle andre.

De begyndte altsaa at undervise Børn i Haandsløjd paa Nääs, og de saa snart, at det var saa nyttigt og godt for de smaa, at de ønskede, at alle Børn i Sverige kunde faa en lignende Undervisning.

Men hvordan kunde det lade sig gøre! Der voksede jo Børn op i Sverige i Hundredtusendvis. Man kunde da ikke samle dem allesammen paa Nääs og give dem Sløjdundervisning. Det var jo aldeles umuligt.

Da kom den unge Herre med et nyt Forslag. Hvad om de, i Stedet for at give Børnene Undervisning, indrettede et Sløjdseminarium for deres Lærere? Hvad om Lærere og Lærerinder fra hele Landet kom til Nääs og lærte at sløjde og saa bagefter drev Sløjd med alle de Børn, de havde i deres Skoler? Paa den Maade kunde maaske alle Børn i Sverige faa deres Haand opøvet ligesaa vel som deres Hjerne.

Da den Tanke først havde grebet dem, kunde de ikke slippe den igen, men søgte at bringe den til Udførelse.

De to Herrer hjalp trofast hinanden. Den gamle Herre lod bygge Sløjdsale, Forsamlingshus, Gymnastiksal, og sørgede for Mad og Bolig til dem, der kom paa Skolen. Den unge