529
var for klog til straks at sætte den paa sin Finger. I Stedet for hængte han den paa en lille Eg, der stod i hans Gaard. I det samme begyndte Egen at vokse saa stærkt, at alle kunde se det. Den skød ny Skud og sendte Grene ud, Stammen blev tykkere, Barken haardere og haardere. Træet fik ny Blade og mistede dem igen, satte Blomst og Frugt og blev i kort Tid saa stort, at ingen havde set en vældigere Eg. Men næppe var den udvokset, før den ligesaa hurtig begyndte at visne, Grenene faldt af, Stammen blev hul, og Træet trøskede hen, saa der snart ikke var andet tilbage af det end en Stub.
Da tog han, der var den bedste Mand i Vestergötland, Ringen og kastede den langt bort. „Denne Kæmpegave har den Magt, at den kan give en Mand store Kræfter og for en kort Tid gøre ham mere udmærket end alle andre,” sagde han. „Men den vil bringe ham til at forløfte sig, saa at det snart vil være forbi med hans Dygtighed og hans Lykke. Jeg vil ikke have noget med den at gøre, og jeg vil haabe, ingen maa finde den, for den er ikke sendt os i en god Mening.”
Men det er ikke umuligt, at nogen har fundet Ringen. Hver Gang en god Mand anstrenger sig over Evne for at gøre Gavn, kan man ikke lade være at tænke paa, om han maaske har fundet Ringen, og om det er den, der tvinger ham til at arbejde saadan, at han slider sig op før Tiden og maa forlade sit Værk ufuldendt.”
SANGEN.
Den lille Lærerinde havde gaaet hurtig henad Vejen hele Tiden, mens hun fortalte, og da hun havde endt sin Historie, saa hun, at hun næsten var ved Maalet. Hun kunde allerede se de store Udhuse, der, ligesom alt andet der paa Stedet, laa i Skygge af smukke Træer. Og endnu inden hun var naaet forbi dem, saa hun Slottet titte frem højt oppe paa Terrassen.
Lige til nu havde hun været glad over sin Plan og ikke haft nogen Betænkelighed, men nu, da hun saa Gaarden, begyndte hendes Mod at synke. Sæt nu, det var helt forkert, det hun havde for! Hun var jo saa ringe og ubetydelig, der var vel ingen, der brød sig om hendes Taknemmelighed! Maaske de kun vilde le af hende, naar hun kom farende
