118
14
1675 20⁄7 Kl. 8h 28m 17s til 1676 23⁄8 Kl. 8h 13m 00s,
der indeholder:
399 D. 23h 44m 43s.
og som ligger umiddelbart op til det betragtede Tidsinterval, faas 1 18 28 36. Der er nu to Muligheder. Enten har Rømer haft en tidligere Beregning for Middelomløbstiden for Maanen i 1675—76, som sammen med denne giver en Middelværdi 1 18 28 34 paa lignende Maade som det fandtes af nærliggende Observationspar i 1673—74, eller han har foretaget Forudberegningen med Værdien 1 18 28 36, der giver ca. 9m Forsinkelse i Stedet for ca. 10m. I saa Fald maa man forudsætte, at Angivelsen i Beretningen 1676 blot er et rundt Tal for Forsinkelsen, hvilket efter Beretningens summariske Karakter ikke er helt usandsynligt.
Disse Undersøgelser af Middelomløbstiden viser i hvert Fald, at for at finde en Værdi af denne Størrelse, der kan bruges til at forudberegne Maanens Formørkelser uden Hensyn til „Lysets Tøven“, maa man for at komme i Overensstemmelse med Rømers Regninger finde den indenfor synodiske Omløb for Jupiter nær op til det Tidsrum, for hvilket Beregningen skal foretages, da den ikke er konstant, og der ingen Lovmæssighed er funden for dens Variation.
Vi gaar dernæst over til at undersøge, om man, med Rømer, ud af de opgivne Observationer af 1ste Maanes Formørkelser i Aarene 1671—72—73 kan beregne, at den Tid, som Lyset bruger om at gennemløbe Jordbanens Diameter, er ca. 22m. Vi har i det foregaaende gjort Rede for, hvorledes han maa antages at have beregnet Forsinkelsen i Formørkelserne under en Emersionsperiode og Fremskyndelsen under Immersionsperioden og mangler nu for at kunne løse den stillede Opgave at finde den under E- eller I-perioden stedfindende Forandring i Afstand, mellem Jorden og Jupiter.
Følgende Spørgsmaal rejser sig da: Hvilke astronomiske Tavler har han benyttet til at bestemme de to Kloders indbyrdes Stillinger, hvilken Beregningsmaade har han anvendt for at finde dem, og hvilken Nøjagtighed har han krævet i Afstandsangivelsen?
Det er paa Forhaand sandsynligt, at han har brugt de rudolphinske Tavler, da det af „Adversaria“ fremgaar, at han endnu saa sent som i 1707 ved Beregning af en Merkurpassage lægger disse Tavler til Grund og sammenholder det Resultat, han faar ud fra dem, med det Resultat, som han faar ved Hjælp af la Hires, der udkom 1702, mens han slet ikke benytter andre Tavler, som der i denne Sammenhæng kunde være Grund til at benytte[1]. I 1657 udkom der i Paris en bekvem Udgave af de rudolphinske Tavler ved Morinus. Denne Udgave[2] har jeg benyttet; den er som Kepplers henført til Uranienborgs Meridian.
Jeg antager dernæst, at jeg kommer hans Beregningsmaade nærmest ved at
følge de samtidige Tabellers Anvisninger, tilmed da deres Fremgangsmaade stemmer
