237
OLIVER TWIST
»Det har jeg lovet Dem. Bliv her, til jeg kommer tilbage! Dèt er den eneste Maade, De kan redde Dem paa!«
Hr. Brownlow og Dr. Losberne forlod Værelset, hvis Dør atter blev laaset udvendig fra.
»Naa,« hviskede Dr. Losberne ivrigt, »hvad har De saa udrettet?«
»Mer, end jeg turde haabe. Omstændighederne er kommet mig til Hjælp. Skriv og fastsæt Sammenkomsten til i Overmorgen Aften. Vi skal være der et Par Timer forinden; men vi maa have lidt Tid til at hvile ud, især Frk. Rosa kan vist faa Brug for alle sine Kræfter.... Aa men mit Blod koger af Trang til at faa hævnet den stakkels myrdede Pige! Hvor skal jeg gaa hen?«
»Tag først hen paa Politistationen,« svarede Dr. Losberne; »jeg bliver her saa længe!«
Og de trykkede hastigt hinandens Haand og skiltes i næsten febersyg Spænding.
48.
Forfulgt og sluppet bort.
Nede ved Themsen, hvor Bygningerne er uslest og hvor Fartøjerne paa Floden er sortest af Kulstøv og Røg. ligger Londons sælsomste, skidneste Kvarter. For at naa derhen maa man sno sig gennem et Virvar af snevre, moradsige Gyder, hvor Befolkningens raaeste og fattigste Del færdes. De sletteste og billigste Levnetsmidler ligger stablet op i Butiksvinduerne, de usleste og groveste Klædningsstykker hænger til Salg udenfor Boderne. Man albuer sig frem mellem Kuldragere og Sjovere og frække Kvinder og lasede Børn, Flodens sørgeligste Afskum, og man bedøves af Stank og alskens Larm. Endelig kommer man saa til den saakaldte »Jakobs-Ø«, der omgives af en 6 til 8 Fod dyb, 15 til 20 Fod bred og sumpet Grav. Graven er en halvt udtørret Arm af Themsen. Naar man aabner nogle Sluser, kan man under Flodtid fylde den med Vand. Staar man saa paa en af de to Træbroer, der er bygget over Graven, ser man Husbeboerne fra Bagdøre og Vinduer fire Spande eller Stripper ned og trække Vand op. Overalt er Ruderne knækkede eller klistrede til med Papir, Værelserne er smaa og uhumske og fulde af Stank. De brøstfældige Huse synes at true med at ville styrte ned i Mudderet. De har ingen Ejere længer, de er brudt op og taget i Brug af Folk, som har Mod paa at leve eller dø her. Ingen søger til Jakobs-Øen, uden han enten er sunket forfærdelig dybt, eller han har meget tvingende Grunde til at holde sig skjult.
Inde i et af disse Huse (det laa lidt for sig selv, var forfaldent, men havde mærkeligt forsvarlige Vinduer og Døre) sad i et Værelse tre Personer, ganske tavse, bestyrtede, ængstelige. Det var Fregne-Tom, Toby Brækjern samt en Bandit paa vel et halvt hundrede Aar, som en
