35
OLIVER TWIST
»Hr. Bumble! Hr. Bumble!« skreg Noah i saa godt hyklet Fortvivlelse, at hans rørende Brøl ikke blot naaede til selve Hr. Bumble, som opholdt sig i Nærheden, men endog fik Hr. Bumble til at styrte ud i Gaarden uden trekantet Hat paa, — hvilket er et mærkeligt og iøjnefaldende Bevis for, at selv en kommenal Embedsmand under en pludselig og mægtig Indskydelse kan hjemsøges forbigaaende af Mangel paa Selvbeherskelse og Forglemmelse af personlig Værdighed.
»Aah, Hr. Bumble!« hulkede Noah, »Oliver, han… Oliver han er…«
»Hvad er han?« spurgte Hr. Bumble med et Glædes-Glimt i sine Metal-Øjne. »Er han rendt sin Vej?«
»Næh, Hr. Bumble, næh, han er ikke rendt,« forklarede Noah, »men han er blevet en ren Kæltring. Først vilde han myrde mig, Hr. Bumble, og saa Charlotte og bag efter Madamen! Aah, aah!« Og Noah vred sig i en Mængde aaleagtige Bugtninger, for at tilkendegive for Hr. Bumble, at han havde lidt en alvorlig indre Overlast, der voldte ham ulidelige Kvaler.
Efterretningen lod til ganske at lamme Hr. Bumble. Noah forstærkede Indtrykket ved at jamre en halv Snes Toner højere; og da han bemærkede, at en hvid-vestet Herre netop gik tvers over Gaarden, blev han endnu mere hjerteskærende, saasom han med Rette fandt det hensigtsmæssigt at søge at vække bemeldte Herres Opmærksomhed og Harme.
Herrens Opmærksomhed blev ogsaa vakt, han gjorde forbitret omkring og spurgte Hr. Bumble, hvad den Hvalp stod og vrælte for, og hvorfor Bumble ikke gav ham noget, som kunde gøre hans Vræl til en mere ufrivillig Historie.
»Det er en stakkels Friskoledreng, Hr. —,« svarede Bumble, »han er blevet myrdet, det vil sige, han var lige ved at blive myrdet af Oliver Twist.«
»Oho!« udbrød den hvid-vestede Herre begejstret. »Ja, jeg vidste det! lige fra første Færd har jeg haft paa Følelsen, at det Dyr maatte ende med at blive hængt!«
»Han har ogsaa villet myrde Tjenestepigen — og Madamen!« forklarede Hr. Bumble, askegraa i Ansigtet. »Og — jeg synes ogsaa du sagde Herren, Noah?«
»Næh, for Mester er ude, ellers havde han myrdet ham,« erklærede Noah. »Han sagde, han havde god Lyst…«
»Sagde han dèt, min Dreng, sagde han, at han havde Lyst?« forhørte den hvid-vestede Herre sig.
»Ja, Deres Naade,« erklærede Noah. »Og om Forladelse, Deres Naade, men jeg skulde spørge fra Madamen, om Hr. Bumble ikke kunde faa Tid til straks at komme hen og prygle ham, fordi Mester er ude?«
»Jo saamæn kan han saa, min Dreng, det maa han saa gerne,« forsikrede den hvid-vestede Herre og smilte velvilligt og klappede Noah paa Hovedet, der ragede omtrent tre Tommer op over hans eget. »Du er en flink Dreng, der har du en Skilling, min Ven!… Aa, Bumble,
